Alle indlæg, PERSONAL

Indbruddet, der forandret mit liv

8. oktober 2012

Det var for nogle år siden, hvor jeg skulle være alene hjemme lørdag til søndag morgen! Jeg havde om aften låst døren, og tjekket at der var lys tændt og jeg ved ikke hvad. INDEN jeg lå’ mig til at sove, hørte jeg musik, som jeg faldte i søvn til, og lå med fødderne op på redatioeren(staves). Jeg vågnede så ved en 3 – 5 tiden om morgen hvor der stod en mand foran mig, han var ved at tage min computer, men jeg begyndte at græde og kaldte på min mor, han kiggede mig ind i øjnene, og lavede et undskyld tegn, og løb så hurtig ud. Jeg ringede til min mors kæreste(dengang var han hendes kæreste). Fik så fat i politiet, men var så forvirret at de bare lå’ på fordi jeg græd og græd. Jeg ringede så til min mor, hun tog den ikke, men lidt efter ringede hun til mig, og jeg sagde at jeg havde haft hjemmerøveri og var rigtigt bange og turde ikke rigtigt gå uden for, men tog mig sammen, og gik uden for to minutter efter for at kigge efter ham, men så heldigvis ingenting! havde fortalt min mor, at døren ud til stadig var låst, så jeg vidste ikke om det var en drøm eller om det var virkelighed.. Men min bedste kom ihvertfald og hentet mig, og jeg kunne slet ikke finde ro i kroppen, var bange, og kunne slet ikke sove. Men så om morgen kørte vi så op til hjallerup marked, for der var min mor og preben (eks kæresten nu). Jeg fortalte dem det så der også, og de synes det var meget utroligt og sådan! Da vi kom hjem kiggede vi rundt omkring på huset, man kunne se han havde været ved at bryde ind af ALLE vores vinduer. Over bagved i sove værelset havde han fået rykket et vindue op, og han kunne lige få armen ind og åbne døren ved siden af. Det opdaget vi så først dagen efter, og jeg begyndte og græde igen, for det var jo en rigtigt grim og træls oplevelse. Vi ringede så til politiet og han tog DNA af alle de ting, man kunne se han havde rørt ved. Jeg var ikke i skole i en uge efter, og jeg skulle sove inden i stuen og i det første lange stykke tid, kunne jeg ikke sove, jeg havde maridt om ham. og jeg fik sove piller og gik til pysikolog(staves). Nu nogle år efter har jeg det stadig pisse dårligt over det og kan faktisk stadig se ham for mig, det har været den værste oplevelse ever. I må gerne være søde og skrive en kommentar hvis i faktisk læsere dette her! Ville betyde meget for mig.

Relaterede indlæg

11 Kommentar

  • Reply Sam Conradsen 8. oktober 2012 at 22:47

    Sikke en forfærdelig oplevelse!
    Jeg kan virkelig godt forstå hvor skidt du må ha det med at vågne op til at en fremmed mand pludselig står i dit hjem, og så endda når du var alene hjemme ): Håber virkelig for dig at du får bearbejdet det sådan at du ikke skal ha det dårligt med det mere! <3

    xoxo Sam

    • kathrine johansen
      Reply kathrine johansen 9. oktober 2012 at 0:35

      Altså nu er det over 2 år siden, og har det faktisk godt, og tænker ikke så meget over det.. men det alligevel ikke spor fedt at der står en fremmed mand i ens hus! Men heldigvis har jeg fået hjælp og bor hellere ikke i det samme hus mere, jeg kan bare stadig ikke være alene hjemme om aften, eller når der bliver mørkt <3

  • Reply martin 8. oktober 2012 at 23:31

    jeg håber for dig at du har fået det bedre det var noget af en oplevelse :I

    • kathrine johansen
      Reply kathrine johansen 9. oktober 2012 at 0:33

      Jeg har fået det bedre, men døjer stadig med at være alene om aften og sådan! Og kan stadig se personen for mig :-(.<3

      • Reply martin 9. oktober 2012 at 23:35

        gid jeg kunne være hos dig søde :I og støtte dig hele tiden :I

        • kathrine johansen
          Reply kathrine johansen 10. oktober 2012 at 8:05

          Slap af, jeg har det altså fint, og det flere år siden :-).

          • martin 16. oktober 2012 at 1:58

            godt 🙂

  • Reply Danni Sundahl 9. oktober 2012 at 0:41

    Jeg kan næsten sætte mig ind i hvordan du har det med det, det med at man vågner op ved der står en og faktisk er i gang med et indbrud, sikke en oplevelse 🙁
    Jeg har virkelig ondt af dig, men som jeg kan læse i kommentarene, så synes jeg det fedt du at se du stille og rolig er kommet over det, men ja selvfølgelig sætter det nogle spor. Du siger endelig til hvis du vil snakke, eller mangler en til at passe på dig en aften <3

    -Danni

    • kathrine johansen
      Reply kathrine johansen 9. oktober 2012 at 0:48

      Tusinde tak danni, arg! jeg skal nok komme over det, men ja det har sat nogle spor inden i mig :-).

      • Reply Danni Sundahl 9. oktober 2012 at 0:54

        Det var så lidt 🙂
        Du kan altid skrive til min på face, og du må aldrig tøve et sekund på det 🙂

  • Reply Mette Doctor Lund 24. april 2016 at 21:08

    Jeg ved godt at dette indlæg efterhånden er nogle år gammelt, men faldt lige over det. Det er simpelthen noget af det mest ubehagelige når man har haft indbrud. Det krænker virkelig ens privatliv, og pr automatik går man og holder øje med alle omkring en, og man kan nærmest gå i panik, hvis der er en der måske kigger bare en smule underligt, for er det mon ham/hende der har været inde i MIT hjem.

  • Skriv kommentar