Ikke kategoriseret

TANKERNE GÅR PÅ KØREKORT, MEN..

29. august 2017

Føler mig sgu lidt voksen når jeg sidder og skriver dette indlæg, for her til aften skal det handle om bil og kørekort snak. Det har været et emne jeg ikke rigtig har ville snakke om fordi jeg er så irriteret over min højde, den får mig altid til at tænke negativt på ting, men nu går jeg lidt med tanken om at begynde på et hold hvor jeg kan tage mit FØRSTE kørtekort til bil.  Jeg mangler sgu det kort, for Patrick har bil og den kan jeg låne uden at have ham med ved siden af hele tiden, det er træls man ikke ”selv” kan gøre noget, altså længere væk end hvor man kan gå eller cykle hen til.

Nu har jeg igen råd til at melde mig til kørekort, mangler stadig lidt måske 1000 kr, og så lige resterende til førstehjælp og hvis jeg skal op til nogle ting lidt flere gange, så det skal lige spares op og så hopper jeg sgu på det med at blive ”ordenlig” voksen?! Når nej, det er jeg jo ikke, for drikker ikke kaffe endnu! Men nu er jeg fast besluttet på at få et kørekort, og komme ud på vejene og se hvad det kan føre til.
Jeg har været bange for at starte da min højde har gjort mig utryg ved det, da jeg ikke er højere end 146 cm, og det er jo ikke alverdens. Jeg er også lidt nervøs angående om jeg kan finde ud af teorien fordi det skulle virkelig hive tænder ud har jeg hørt, det skulle også være kedeligt og nu hvor jeg går i skole, er jeg ikke sikker på at jeg kan koncentrere mig omkring det og at terpe hele tiden, det har jeg aldrig været god til i det hele taget.  SÅ jeg tænker helt vildt på hvornår det rigtige tidspunkt er der til at starte på kørekortet, men inden da vil jeg nok tage på første hjælps kursus så det er gjort, så kan jeg da vinge en ting af listen.
Er bare så nervøs for at jeg ikke kan finde ud af det, og opgiver inden jeg overhovedet er kommet igang, har aldrig rigtig haft selvtillid og selvværd til det, så tankerne flyver afsted med mig. Men nu gør jeg det, og glæder mig til at have kortet i hånden på et tidspunkt, så jeg kan besøge veninder længere væk end i Hjørring, og der hvor bussen rækker hen. Jeg har mange søde tøser i Århus, jeg gerne vil kunne besøge mere end hvor man skal med toget. Kan i hører det?! Jeg glæder mig allerede. Har i nogle tips til hvad man kan gøre? var i også nervøse for at starte? Hvad gjorde i?

Relaterede indlæg

5 Kommentar

  • Reply Sabine 30. august 2017 at 14:51

    Glæd dig SÅ meget til det er overstået og du har fået beskeden “Jeg sender dig hjem med et kørekort i dag” ?
    Jeg har lige taget mit i en alder af 31 for halvanden måned siden og det er simpelthen en frihed uden lige ❤️

    / Sabine ❤️

  • Reply Satina Wandel 30. august 2017 at 15:47

    Det med højden skal du ikke lade dig kue, husk på at bilsæder kan indstilles og når du en dag skal investere i egen bil er det bare et spørgsmål om at købe en, der er tilpasset dig og altså ikke sådan en kæmpe høj én, hvor du knapt nok kan se ud af ruden 😀 Det skal nok gå! <3

    http://nouw.com/satinawandel

  • Reply Anne 30. august 2017 at 17:10

    Fedt hvis du er ved at have modet til at tage er kørekort. Jeg lover dig, dit liv bliver SE meget nemmere. Jeg kunne slet ikke undvære mit, selvom jeg alligevel tager bus ofte, da kæresten bruger bilen.

    Det er efterhånden mange år siden jeg tog kørekort, så kan ikke så godt huske teorien. Jo altså på vejene, selvfølgelig! men ikke om det var svært at lære. Det mindes jeg ikke. Jeg brugte i hvert fald ikke mange timer på at læse derhjemme, og jeg bestod med kun én fejl.

    Hvis jeg skal give dig et råd, så vil det nok være, at du skal tage teorien et sted med en lærer. På den gode gamle måde med tavle (haha, jeg er så gammel at vi brugte overheadmaskine). Der er meget større chance for at bestå, end hvis du udelukkende tager det ved en pc.

    Held og lykke med det. Jeg er sikker på, at når du først har det, kan du slet ikke undvære det.

  • Reply Nikki Lund 30. august 2017 at 19:09

    Du skal nok klare det! Prøv at høre dine venner ad, hvor de kan anbefale at tage kørekortet. Det gjorde jeg og startede endda med nogle fra min klasse, hvilket var en kæmpe motivation. Hvis det er fordi, du føler dig utryg ved at sidde i en alt for stor bil, så prøv at søg på køreskoler med mindre biler. Jeg tog bl.a. kørekort i en mini cooper, som jeg var virkelig lykkelig for. Følte mig utrolig tryg i den lille bil, som nemt kunne komme frem og tilbage. Jeg tog selv kørekort på mit sidste år på STX’en og det var ikke noget problem. Jeg følte ikke, at det forstyrrede min skolegang – så det skal du ikke bekymre dig om <3
    Kram,

    http://nikkilund.dk

  • Reply Mia // www.blogaboutmia.dk 31. august 2017 at 10:59

    Det er meget mere skræmmende før man starter på kortet end når man er igang! Det er en stor lettelse at have kortet og ikke mindst en stor frihed 😀 Teorien synes jeg ikke er svær og du kan tage tests og øve dig alt du vil. Første gang jeg skulle køre bilen til køretime kunne jeg slet ikke vænne mig til det og vejen føltes som om den var for lille til bilen 😀

  • Skriv kommentar