Ikke kategoriseret

VI HAR FÅET OVERVÅGNING OG HJÆLPER DET SÅ?

30. august 2017

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg hader og bo i et lejligheds kompleks hvor lejlighederne lægger på række.. Det skrammer mig på nogen punkter, for det er SÅ meget lettere for folk at komme ind og lure hvad der foregår og hvad vi egentligt laver bag de lukkede døre, og vinduer. Heldigvis har vi en høj hæk der holder folk ude, men det hjælper jo kun bagom. Men jeg er så glad for det, det er en form for tryghed engang imellem. Men jeg bor altså i rækkehus, og derfor kan folk altid komme til min hoveddør uden jeg skal give dem ‘lov’ hvis man kan sige det sådan. Jeg ved aldrig hvem der kommer hen af dagen eller om der er nogen som står og lure på mig. Det er ret creepy og jeg væmmes altså ved tankerne om det.  Det er rigtig slemt med mig fordi jeg har haft indbrud, hvor jeg var alene hjemme og så stod der en mand foran mig, heldigvis gjorde han mig ingenting, men har haft angst, og været bange for at begive mig ud i mørket alene om aften, eller når jeg skulle hjem fra fester, eller byen. Det er mange år siden, og der er ikke sket noget, men den episode sidder langt inde i kroppen på mig, og når mørket falder på og jeg er alene, tænker jeg en del over det, og det er så dumt! I sommerferien skete der noget, som jeg gerne vil fortælle jer om.

Patrick sover altid inde hos sig selv i lejligheden ved siden af når han skal op i skole eller på arbejde og jeg har ferie, for så forstyrre jeg ham ikke i hans søvn, det ville også være synd. Han går ind til sig selv, og mere ved jeg faktisk ikke, om han lægger sig til at sove eller bare sætter en film på. Jeg kan så hører der står en og skramler med noget ude foran min dør, og kunne se skygger som om der stod en mand og kiggede en af døren, og det fremkaldte bare alt det væmmelige jeg tænker på. Så prøvede at kontakte min veninde men hun var gået i seng, og Patrick tog ikke telefonen, og jeg havde allerede på 30 sekunder bidt ALLE mine negle ned, og svedt 252385238 liter sved ud. Patrick propper så pludselig en nøgle i døren, og da jeg ser det er ham bryder jeg fuldstændig sammen, for troede et split sekund at der var en som ville bryde ind i MIN lejlighed. Jeg rystede og var nærmest ved at få et hjertestop, men jeg reagere sådan fordi min krop husker episoden som var det igår, og den har virkelig ødelagt mange ting inde i mig, som jeg har kæmpet tilbage. Fx. kunne jeg ikke sove i et langt stykke tid, eller gå i bag alene – mit liv var ØDELAGT..  Men nu går tankerne om et overvågnings kamera ude foran min dør, så jeg altid kan følge med i hvem eller hvad der sker derude.

Skulle også engang cykle til en fest og så hører jeg en lyd, har aldrig i mit liv cyklet så stærkt, mit hår sad forfærdeligt og der gik ikke 5 minutter så var jeg henne ved festen som heldigvis ikke lægger særlig langt væk fra hvor jeg bor. Det er altså vanvittigt hvad man selv kan i pressede eller bange situationer.
Dog har jeg valgt at det kamera jeg vandt hos Elgiganten fra Logi skal stå herinde, så jeg altid kan følge med i hvad min lille bandit (LÆS: katten) laver når jeg ikke er hjemme. Det er skide smart at man kan holde øje med lejligheden på farten, og det giver mig en form for tryghed. Det næste jeg skal have er nok et overvågnings kamera ude foran min dør. Men pengene skal også være der, og det er ikke helt billigt. Men jeg tror på at et kamera ville hjælpe mig med at kunne slappe mere af når jeg er ‘alene’ hjemme. Er der noget som gør jeg bange?  Del det gerne med mig, for tror ikke jeg er den eneste! 

Relaterede indlæg

3 Kommentar

  • Reply Camilla 31. august 2017 at 10:25

    Forstår dig godt, det er et fint overvågningkamera du har fundet, det ser ret moderne ud<3

  • Reply Mia // www.blogaboutmia.dk 31. august 2017 at 10:57

    Kan godt forstå det sidder i dig. Og det er bestemt ikke sjovt at være så bange og skræmt ved de mindste ting :/

    • blogbykathrine
      Reply blogbykathrine 31. august 2017 at 16:46

      Ja, det er så tarveligt! Men er heldigvis klaret mig igennem det!

    Skriv kommentar