INSPIRATION, KÆRLIGHED, MEMORIES, MIN MENING

HVORDAN DU KOMMER DIG OVER KÆRESTESORGER

24. januar 2018

Blog indlægget her kommer muligvis til at bære præg af kærestesorg og tips til hvordan man bedst kan tackle det og komme bedst muligt ovre denne sorg. Kærestesorger er ikke bare noget man hurtigt kommer igennem, det tager tid og der er faktisk ikke rigtig noget der hjælper en i de første uger, andet end græde følelserne ud, men det kan ikke hjælpe noget altid, hvis man både skal passe skole, arbejde og være social. Det kan lyde hårdt, men i en hård periode er altid lys forenden af tunnellen.

Kærestesorg er, som ordet også siger, en sorg. Vi sørger, når vi har mistet noget, og den dominerende følelse er her savnet. Det er ikke muligt at springe en sorg over eller forsøge at drukne den i for eksempel fester, alkohol eller nye partnere. Kærestesorgen skal have plads, og når vi gennemlever de ubehagelige følelser, så kommer vi til gengæld også ud i god behold.
Tid: Det første man skal gøre under et brud, er at acceptere det faktum, at man ikke længere skal være sammen. Man skal ikke gå og holde fast i et lille håb, for det er kun at trække pinen ud. Man skal give helt slip fra starten af, og derefter give det tid. Ved godt det er det værste råd at kunne give ud, men det er det eneste som også kan hjælpe. Noget der hjælper lige nu og her, og får smerten til at forsvinde – men det er kun tid der kan hjælpe. Så kan man finde nogle redskaber, som får tiden til at gå lidt hurtigere.

Giv dig selv lov til at være ked af det: Nogle dage går det rigtig skidt og andre dage går det godt. Accepter det, også selvom du måske ikke har lyst – både din nye status som single, og at det tager tid at komme videre. Det er helt okay at være ked af det, og som tiden går får du det heldigvis bedre. Det er balsam for sjælen og der er intet der slår følelsen lige efter man har grædt, den er bare AH!
Skriv dine tanker ned: Måske er du vred eller rasende på din ekskæreste. Måske er du forvirret. Eller måske har du svært ved overhovedet at mærke, hvad der sker inde i dig selv lige nu. Dine tanker og følelser kan være rigtig vanskelige at få styr på. Prøv at skrive en masse af dine tanker ned for dig selv, hvor ingen andre læser med. Skriv alt din vrede ud, hvis du har brug for det. Din smerte, din længsel, dine fantasier eller dine frustrationer, bagefter skal du gemme alle dine tanker.

Forkæl dig selv: Du skal huske at gøre noget godt for dig selv. Når jeg har været igennem kæreste sorger har det bedste været at forkæle mig selv lidt, det kan være en lækker ansigtsmaske, eller noget nyt der gør MIG glad, ikke at det skal koste alverdens. Det kan også være en god hårkur, en filmaften med en masse usundt.  Jeg har taget nogle skønne og lange bade, hvor jeg bare har tilladt mig selv at græde ud, og samtidig virkelig forkælet mig selv.Motion: Det at komme ud hver dag i den friske luft er også balsam for sjælen. Det værste er at blive liggende under dynen og bare have det skidt med sig selv, det er meget bedre at komme ud og være sammen med vennerne, tag i motioncenter, eller en lang gå tur med musik i ørene. Når du går kan du sagtens få følelserne udenpå tøjet, især hvis du hører sørgeligt musik, så stop det! Det okay i de første to dage, MEN ellers skal du skråle med til det bedste musik du ved, og få tankerne på afveje fra det negative.

Familie og venner: Okay, man skal huske på at når man er alene så tænker ens hjerne på højt plan og det er nok det værste. Det er bedre at du kommer ud i blandt venner, og får brugt grine musklerne, får gode stunder, og måske i ender med en bytur sammen og du får tankerne væk. Familie-tid, er det BEDSTE, at de krammer en på livetsløs, at de tager om os fortæller det hele nok skal gå – det gør bare godt for en. Jeg brugte selv meget tid med min mor, og veninderne da jeg havde kæreste sorger.
Serie-maraton: Hvis der er noget jeg holder af, så er det at ligge mig under dynen med en ordenlig slik skål, eller en skål frugt, sætte en mega god serie på og bare sidde der hele dagen, aften og natten for at se serien. Det er bare ren hygge og kvalitets-tid med sig selv. Du kan os invitere veninderne over og se en sammen med dem/hende.

Snak om dine følelser: Det er vigtigt at man snakker om sine følelser og tanker, så man ikke går og holder det inde. snak om det hele så mange gange, at du slet ikke forstår, om dine veninder kan holde dig ud, men det kan de. Du kan sige alt til dine veninder og de skal nok være støttende og hjælpe dig så godt igennem det, som muligt. Prøv det, det hjælper en kæmpe del.

Håber mine tips kan hjælpe dig med kæreste sorger, og at du snart får det bedre. Har du nogle tips der skal på listen, så skriv til mig herinde, så kommer de på. Det vil være til god hjælp for alle som gennemgår en svær periode i deres liv. Tak fordi du læste med.

Relaterede indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar