Ikke kategoriseret

STUDENT 2018

27. juni 2018

I onsdags afsluttede jeg 20 hårde og anstrengende uger på Handelskolen i Hjørring, hvor jeg kom i en klasse med voksne mennesker. Det var et kæmpe spring for mig at starte der og der har været rigtig mange udfordringer og bump på vejen frem til succesen.  Handelskolen har nemlig valgt at sige det er 20 hårde uger, i stedet for at fordele det hele på 2 år, som det plejer at være – for mig var det pisse hårdt at skulle sidde og terpe så meget, hele tiden. Men faktisk var der ikke mange lektier for hjemme, og afleveringerne var lige til at klare, altså Afsætning og Dansk, men erhvervsøkonomi var ved at slå mig helt ihjel, da vi skulle lave den første aflevering her for bare 1 måned siden var jeg ved at give op da det hænger mig langt ud af halsen og kan simpelthen ikke finde ud af det, desværre. Men kæmpede mig igennem og heldigvis skulle vi eksaminers i Dansk og det afsluttede jeg med et flot 7 tal i huen som min mor gav mig på. TAK!

Men det var nervepirrende at skulle have huen på som min mor så gerne ville gøre, da mange kiggede og har altid fået at vide at farven på den hue ikke er ægte og det synes jeg var lidt pinlig, men alle huer er lige værdige, vi alle kæmper og har vores kampe derfor har vi fortjent at få en hue på for vores hårde slid og slæb.

Faktisk har jeg rykket mig en helvedes masse både på selvtilliden og på at vide jeg godt kan, og ved jeg kan klare det. Jeg har fået utallige 10 og 12-taller i 20 uger, og det er noget som har fået mig til at tro lidt mere på mig selv.

Har dog haft rigtig ondt i maven over at jeg skulle køre ud til aalborg hver dag til praktik pladsen, fordi jeg var en af dem som ikke havde været heldig at finde en elevplads. Men heldet er vendt og jeg blev ringet op i mandags af Mette fra Frugt og grønt i Hjørring, hun ville gerne have mig som elev, og hold kæft hvor var jeg glad hele dagen, og mere til. Mit hjerte er blevet en hel del lettere, og kan endelig slappe af nu, og kontrakten skal snart underskrives og det er en vanvittig følelse, at jeg nu ved hvad jeg skal i de næste to år.
Det bliver ikke let, og jeg kommer til at knokle min røv ud af bukserne med tunge løft, og nye ting der skal indlæres, kommer sikkert til at begå hundredvis af fejl, men som alle siger ”Man lærer kun af sine fejl”. Det er sgu okay, at fejle. Så 1. August starter jeg og det bliver nogle mange lange dage skal møde klokken 6, hvis jeg ikke tager hel fejl, pyha! Men glæder mig til udfordringerne og håber jeg får de fedeste to år i et godt fællesskab og med gode kollegaer. Jeg er stolt og glad! 

Relaterede indlæg

2 Kommentar

  • Reply Stine / Lille My 28. juni 2018 at 13:11

    Stort tillykke 🙂

  • Skriv kommentar